Add parallel Print Page Options

Denne bog indeholder de budskaber, som Herren åbenbarede for fårehyrden Amos fra landsbyen Tekoa to år før jordskælvet. Det var mens Uzzija var konge i Juda, og Jeroboam, søn af Joash, var konge i Israel.[a] Amos begyndte:

„Når Herren råber fra Jerusalem,
    når han brøler som en løve fra Zion,
da visner græsset på marken,
    og Karmels regnskove tørrer ud.”

Guds dom over Israels nabofolk

Herren siger:

„Damaskus har gjort oprør gang på gang,
    jeg vil ikke holde min straf tilbage.
De knuste mit folk i Gilead
    som under en tærskeslæde med jernpigge.
Jeg sætter ild til kong Hazaels palads,
    ødelægger Ben-Hadads fæstningsværker.
Jeg smadrer Damaskus’ byporte,
    fjerner dem, der bor på ondskabens slette.[b]
Aramæernes konge nyder livet på tronen,[c]
    men hele hans folk bliver sendt tilbage til Kir.”
Gud har talt!

Herren siger:

„Gaza har gjort oprør gang på gang,
    jeg vil ikke holde min straf tilbage.
De sendte en hel befolkning i eksil,
    solgte dem som slaver til Edom.
Jeg sætter ild til Gazas mure,
    ødelægger byens fæstningsværker.
Jeg dræber kongen af Ashdod,
    og tilintetgør regenten i Ashkalon.
Jeg udrydder Ekrons befolkning,
    ja, hver eneste filister skal dræbes.”
Gud Herren har talt!

Herren siger:

„Tyrus har gjort oprør gang på gang,
    jeg vil ikke holde min straf tilbage.
De solgte en hel befolkning til Edom,
    selv om de havde sluttet fredspagt med dem.
10 Jeg sætter ild til Tyrus’ mure,
    nedbrænder byens fæstningsværker.”

11 Herren siger:

„Edom har gjort oprør gang på gang,
    jeg vil ikke holde min straf tilbage.
De angreb deres broderfolk
    og lod hånt om al barmhjertighed.
De rev og flåede uden ophør,
    der var ingen ende på deres vrede.
12 Jeg sætter ild til Teman,
    nedbrænder Botzras fæstningsværker.”

13 Herren siger:

„Ammon har gjort oprør gang på gang,
    jeg vil ikke holde min straf tilbage.
Under et erobringstogt i Gilead
    skar de maven op på gravide kvinder.
14 Derfor sætter jeg ild til Rabbas bymure,
    nedbrænder deres fæstningsværker.
Slagmarken vil fyldes med råb og skrig,
    kampen vil rase som en ødelæggende orkan.
15 Ammons konge bliver sendt i eksil,
    og landets ledere bliver alle ført bort.”
Gud har talt!

Footnotes

  1. 1,1 Uzzija var formodentlig konge fra 792-740 f.Kr. og Jeroboam fra 793-753 f. Kr.
  2. 1,5 Eller: Bikat-Aven, som betyder ondskabens slette.
  3. 1,5 Mere ordret: „han, der holder scepteret i Bet-Eden (glædens hus).”