Add parallel Print Page Options

De Ord, som Amos, der hørte til fårehyrderne fra Tekoa, skuede om Israel, i de Dage da Uzzija var Konge i Juda, og Jeroboam, Joas's Søn, i Israel, to År før Jordskælvet.

Han sagde: Herren brøler fra Zion, fra Jerusalem løfter han sin Røst; Hyrdernes Græsmarker sørger, vissen er Karmels Top.

Så siger Herren: For tre Overtrædelser af Damaskus, ja fire, jeg går ikke fra det: de tærskede Gilead med Tærskeslæder af Jern så sender jeg Ild mod Hazaels Hus, den skal æde Benhadads Borge; jeg knuser Damaskus's Portslå, udrydder Bikat-Avens Borgere og den, som bærer Scepter i Bet Eden; Aramæerne skal føres til Kir, siger Herren.

så siger Herren: For tre Overtrædelser af Gaza, ja fire, jeg går ikke fra det: de bortførte hele Byer og solgte dem til Edom så sender jeg Ild mod Gazas Mur, den skal æde dets Borge; jeg udrydder Asdods Borgere og den, som bærer Scepter i Askalon; jeg vender min Hånd imod Ekron, og den sidste Filister forgår, siger den Herre Herren.

Så siger Herren: For tre Overtrædelser af Tyrus, ja fire, jeg går ikke fra det: de solgte hele bortførte Byer til Edom uden at ænse Broderpagt 10 så sender jeg Ild mod Tyruss Mur, den skal æde dets Borge.

11 Så siger Herren: For tre Overtrædelser af Edom, ja fire, jeg går ikke fra det: med Sværd forfulgte han sin Broder og kvalte sin Medynk, holdt altid fast ved sin Vrede og gemte stadig på Harme 12 så sender jeg. Ild mod Teman, den skal æde Bozras Borge.

13 Så siger Herren: For Ammoniternes tre Overtrædelser, ja fire, jeg går ikke fra det: de oprev Livet på Gileads svangre Kvinder for at vinde sig mere Land 14 så sætter jeg Ild på Rabbas Mur, den skal æde dets Borge under Krigsskrig på Stridens Dag, under Uvejr på Stormens Dag. 15 Landflygtig skal Kongen blive, han og alle hans Fyrster, siger Herren.

Denne bog indeholder de budskaber, som Herren åbenbarede for fårehyrden Amos fra landsbyen Tekoa to år før jordskælvet. Det var mens Uzzija var konge i Juda, og Jeroboam, søn af Joash, var konge i Israel.[a] Amos begyndte:

„Når Herren råber fra Jerusalem,
    når han brøler som en løve fra Zion,
da visner græsset på marken,
    og Karmels regnskove tørrer ud.”

Guds dom over Israels nabofolk

Herren siger:

„Damaskus har gjort oprør gang på gang,
    jeg vil ikke holde min straf tilbage.
De knuste mit folk i Gilead
    som under en tærskeslæde med jernpigge.
Jeg sætter ild til kong Hazaels palads,
    ødelægger Ben-Hadads fæstningsværker.
Jeg smadrer Damaskus’ byporte,
    fjerner dem, der bor på ondskabens slette.[b]
Aramæernes konge nyder livet på tronen,[c]
    men hele hans folk bliver sendt tilbage til Kir.”
Gud har talt!

Herren siger:

„Gaza har gjort oprør gang på gang,
    jeg vil ikke holde min straf tilbage.
De sendte en hel befolkning i eksil,
    solgte dem som slaver til Edom.
Jeg sætter ild til Gazas mure,
    ødelægger byens fæstningsværker.
Jeg dræber kongen af Ashdod,
    og tilintetgør regenten i Ashkalon.
Jeg udrydder Ekrons befolkning,
    ja, hver eneste filister skal dræbes.”
Gud Herren har talt!

Herren siger:

„Tyrus har gjort oprør gang på gang,
    jeg vil ikke holde min straf tilbage.
De solgte en hel befolkning til Edom,
    selv om de havde sluttet fredspagt med dem.
10 Jeg sætter ild til Tyrus’ mure,
    nedbrænder byens fæstningsværker.”

11 Herren siger:

„Edom har gjort oprør gang på gang,
    jeg vil ikke holde min straf tilbage.
De angreb deres broderfolk
    og lod hånt om al barmhjertighed.
De rev og flåede uden ophør,
    der var ingen ende på deres vrede.
12 Jeg sætter ild til Teman,
    nedbrænder Botzras fæstningsværker.”

13 Herren siger:

„Ammon har gjort oprør gang på gang,
    jeg vil ikke holde min straf tilbage.
Under et erobringstogt i Gilead
    skar de maven op på gravide kvinder.
14 Derfor sætter jeg ild til Rabbas bymure,
    nedbrænder deres fæstningsværker.
Slagmarken vil fyldes med råb og skrig,
    kampen vil rase som en ødelæggende orkan.
15 Ammons konge bliver sendt i eksil,
    og landets ledere bliver alle ført bort.”
Gud har talt!

Footnotes

  1. 1,1 Uzzija var formodentlig konge fra 792-740 f.Kr. og Jeroboam fra 793-753 f. Kr.
  2. 1,5 Eller: Bikat-Aven, som betyder ondskabens slette.
  3. 1,5 Mere ordret: „han, der holder scepteret i Bet-Eden (glædens hus).”