18 Levitpræsterne, hele Levis Stamme, skal ikke have arvelod og Del sammen med det øvrige Israel, men leve af Herrens Ildofre og af det, der tilfalder ham. ² Han må ikke eje nogen Arvelod blandt sine Brødre; Herren er hans Arvelod, som han lovede ham. ³ Og dette skal være den Ret, Præsterne har Krav på hos Folket, hos dem, der slagter Ofre, være sig Okser eller Småkvæg: Han skal give Præsten Boven, Kæberne og Kaljunet. ⁴ Det første af dit Korn, din Most og din Olie og den første Uld af dine Får skal du give ham. ⁵ Thi ham har Herren din Gud udvalgt blandt alle dine Stammer, så at han og hans Sønner altid skal gøre Præstetjeneste i Herrens Navn.

⁶ Når en Levit inden dine Porte et steds i Israel, hvor han har haft sit Ophold, kommer til det Sted, Herren udvælger det står ham frit for at komme, hvis han vil ⁷ må han gøre Præstetjeneste i Herren sin Guds Navn, lige så vel som alle hans Brødre, de andre Leviter, der står for Herrens Åsyn der. ⁸ De skal nyde samme Ret, fraregnet hvad enhver er kommet til ved Salg af sin Fædrenearv.

⁹ Når du kommer ind i det Land, Herren din Gud vil give dig, må du ikke lære at efterligne disse Folks Vederstyggeligheder. ¹⁰ Der må ingen findes hos dig, som lader sin Søn eller datter gå igennem. Ilden, ingen, som driver Spådomskunst, tager Varsler, er Sandsiger eller øver Trolddom, ¹¹ ingen, som foretager Besværgelse eller gør Spørgsmål til Genfærd og Sandsigerånder og henvender sig til de døde; ¹² thi enhver, der gør sligt, er Herren vederstyggelig, og for disse Vederstyggeligheders Skyld er det, at Herren din Gud driver dem bort foran dig. ¹³ Ustraffelig skal du være for Herren din Gud. ¹⁴ Thi disse Folk, som du skal drive bort, hører på dem, der tager Varsler og driver Spådomskunst; men sligt har Herren din Gud ikke tilladt dig. ¹⁵ Herren din Gud vil lade en Profet som mig fremstå af din Midte, af dine Brødre; ham skal I høre på. ¹⁶ Således udbad du dig det jo af Herren din Gud ved Horeb, den Dag I var forsamlede, da du sagde: "Lad mig ikke mere høre Herren min Guds Røst og se denne vældige Ild, at jeg ikke skal dø!" ¹⁷ Da sagde Herren til mig: "De har talt rettelig! ¹⁸ Jeg vil lade en Profet som dig fremstå for dem af deres Brødre og lægge mine Ord i hans Mund, og han skal sige dem alt, hvad jeg byder ham! ¹⁹ Og enhver, der ikke vil høre mine Ord, som han taler i mit Navn, ham vil jeg kræve til Regnskab. ²⁰ Men den Profet, der formaster sig til at tale noget i mit Navn, som jeg ikke har pålagt ham at tale, eller taler i en anden Guds Navn, den Profet skal dø!" ²¹ Og hvis du tænker ved dig selv: "Hvorledes skal vi kende det Ord, Herren ikke har talt?" ²² så vid: Hvad en Profet taler i Herrens Navn, uden at det sker og indtræffer, det er noget, Herren ikke har talt. I Formastelighed har Profeten udtalt det, og du skal ikke være bange for ham!