Add parallel Print Page Options

15 Hvert syvende År skal du holde Friår. Og Friåret skal holdes således: Enhver, der har en Fordring på sin Næste, skal give Afkald derpå; han må ikke kræve sin Næste og sin Broder, når et Friår er udråbt for Herren. Udlændinge må du kræve; men det, du har til gode hos din Broder, skal du give Afkald på. Dog, der bliver ingen fattige hos dig; thi Herren din Gud vil rigeligt velsigne dig i det Land, Herren din Gud vil give dig i Arv og Eje, hvis du blot vil adlyde Herren din Guds Røst, så du omhyggeligt handler efter alle disse Bud, som jeg i Dag pålægger dig. Thi Herren din Gud vil velsigne dig, som han lovede dig, og du skal låne ud til mange Folk, men selv skal du ikke låne; og du skal få Magt over mange Folk, men de skal ikke få Magt over dig.

Når der findes en fattig hos dig, en af dine Brødre inden dine Porte et steds i dit Land, som Herren din Gud vil give dig, må du ikke være hårdhjertet og lukke din Hånd for din fattige Broder; men du skal lukke din Hånd op for ham og låne ham, hvad han savner og trænger til. Vogt dig for, at ikke sådan nedrig Tanke kommer op i dig: "Der er ikke længe til det syvende År, Friåret!" så du ser med onde Øjne på din fattige Broder og ikke giver ham noget; thi da vil han råbe til Herren over dig, og du vil pådrage dig Synd. 10 Men du skal give ham villigt uden at være fortrydelig i dit Hjerte over at skulle give ham; thi for den Sags Skyld vil Herren din Gud velsigne dig i alt dit Virke, i alt, hvad du tager dig for. 11 Thi der vil aldrig mangle fattige i Landet; derfor byder jeg dig Du skal villigt lukke din Hånd op for din nødlidende og fattige Broder i dit Land.

12 Når en af dine Brødre, en hebraisk Mand eller Kvinde, sælger sig til dig, skal han trælle for dig i seks År, men i det syvende skal du give ham fri. 13 Og når du giver ham fri, må du ikke lade ham gå med tomme Hænder; 14 men du skal give ham rigeligt med af dit Småkvæg og fra din Lo og din Perse; efter som Herren din Gud velsigner dig, skal du give ham. 15 Du skal komme i Hu, at du selv var Træl i Ægypten, og at Herren din Gud udløste dig; derfor byder jeg dig dette i dag. 16 Men hvis han siger til dig: "Jeg vil ikke forlade dig, thi jeg har fået Kærlighed til dig og dit Hus og har det godt hos dig", 17 så skal du tage en Syl og stikke den igennem hans Øre ind i Døren, og så skal han være din Træl for Livstid. Og på samme Måde skal du bære dig ad med din Trælkvinde. 18 Du må ikke være fortrydelig over at skulle give ham fri; thi han har ved sit Arbejde i de seks År ydet dig det dobbelte af en Daglejers Løn; og Herren vil velsigne dig i alt, hvad du tager dig for.

19 Alle førstefødte Handyr, der fødes dig mellem dit Hornkvæg og Småkvæg, skal du hellige Herren din Gud; du må hverken bruge det førstefødte af dine Okser til Arbejde eller klippe Ulden af det førstefødte af dine Får. 20 For Herren din Guds Åsyn skal du sammen med din Husstand fortære det År efter År på det Sted, Herren udvælger. 21 Men hvis de har en Lyde, hvis de er lamme eller blinde eller har en anden slem Lyde, må du ikke ofre dem til Herren din Gud. 22 Inden dine Port kan du, både de rene og urene iblandt eder, fortære dem som Gazeller eller Hjorte. 23 Kun Blodet må du ikke nyde; det skal du lade løbe ud på Jorden som Vand.

Regler for sabbatåret

15 Hvert syvende år skal I eftergive al gæld. 2-3 Enhver kreditor skal annullere gældsbeviset og eftergive den landsmand, som måtte skylde ham noget, men ikke den fremmede iblandt jer, for i det år løser Herren alle israelitter fra deres gældsforpligtelser. 4-5 Det bliver I ikke fattigere af, for Herren vil velsigne jer rigeligt i det land, han giver jer, hvis ellers I adlyder hans befalinger. Forudsætningen for hans velsignelse er, at I omhyggeligt adlyder de love, jeg pålægger jer i dag. Så vil Herren velsigne jer, sådan som han har lovet, så I kan låne ud til andre og ikke selv have behov for at låne, og på den måde vil I blive herre over andre og ikke selv blive underlagt nogen.

Når I er kommet ind i landet, og nogen iblandt jer er fattig, må I ikke lukke hjertet og nægte at hjælpe de fattige. Nej, I skal låne dem, hvad de har brug for. Pas på, at I ikke afslår at låne nogen noget, blot fordi eftergivelsesåret nærmer sig. Gør I det, vil Herren høre de fattiges råb og betragte jeres afslag som en synd. 10 Nej, I skal låne de fattige, hvad de har brug for uden at beklage jer. Så vil Herren jeres Gud velsigne jeres arbejde og jeres ejendom. 11 Der vil altid være nogle, som er fattige iblandt jer. Derfor er denne befaling nødvendig. Del gavmildt ud til jeres landsmænd i nød.

12 Hvis nogle af jeres landsmænd arbejder som slaver for jer, skal I frigive dem efter det sjette år, 13 men send dem ikke tomhændet bort. 14 Giv dem rundhåndet nogle af jeres dyr og noget af jeres korn og vin i afskedsgave, så de får del i noget af den velsignelse, Herren har givet jer. 15 Husk, at I selv var slaver i Egypten, indtil Herren befriede jer. Det er baggrunden for denne befaling.

16 Hvis slaverne ikke ønsker frigivelse, fordi de er godt tilfredse med at arbejde som slaver, og fordi de er kommet til at holde af dig og din familie, 17 skal du tage en syl og stikke den gennem slavens øreflip og ind i døren som tegn på, at vedkommende skal være din slave på livstid. Dette gælder både for mandlige og kvindelige slaver.

18 Når du frigiver en slave, skal du ikke beklage dig over at miste en god arbejdskraft. Tænk på, at du trods alt i seks år har haft en medhjælp, der kostede dig under halvdelen af, hvad en almindelig daglejer koster. Da vil Herren, din Gud, velsigne dig i dit arbejde.

Regler om det førstefødte

19 Af de kalve og lam, der fødes blandt jeres husdyr, skal I udtage de førstefødte handyr som en gave til Herren. I må ikke lade en førstefødt tyrekalv udføre arbejde, og I må ikke klippe et førstefødt får. 20 I og jeres familie skal spise dem for Herrens ansigt, når I hvert år drager til helligdommen. 21 Men hvis dyret har fysiske skavanker, hvis det er lamt, blindt, eller der er andet i vejen med det, må I ikke ofre det i helligdommen, 22 men spise det hjemme på almindelig vis, hvad enten I er rene eller urene. 23 Dog skal I hælde blodet ud på jorden, for det må I ikke spise.