3 Mosebog 19
Dette er Biblen på dansk
19 Herren talede fremdeles til Moses og sagde: 2 Tal til hele Israeliternes Menighed og sig til dem: I skal være hellige, thi jeg Herren eders Gud er hellig! 3 I skal frygte hver sin Moder og sin Fader, og mine Sabbater skal I holde. Jeg er Herren eders Gud! 4 Vend eder ikke til Afguderne og gør eder ikke støbte Gudebilleder! Jeg er Herren eders Gud !
5 Når I ofrer Takoffer til Herren, skal I ofre det således, at I kan vinde Guds Velbehag. 6 Den Dag, I ofrer det, og Dagen efter må det spises, men hvad der levnes til den tredje Dag, skal opbrændes; 7 spises det den tredje Dag, er det at regne for råddent Kød og vinder ikke Guds Velbehag; 8 den, der spiser deraf, skal undgælde for sin Brøde, thi han vanhelliger det, som var helliget Herren, og det Menneske skal udryddes af sin Slægt.
9 Når I høster eders Lands Høst, må du ikke høste helt hen til Kanten af din Mark, ej heller må du sanke Efterslætten efter din Høst. 10 Heller ikke må du bolde Efterhøst eller sanke de nedfaldne Bær i din Vingård; til den fattige og den fremmede skal du lade det blive tilbage. Jeg er Herren eders Gud!
11 I må ikke stjæle, I må ikke lyve, I må ikke bedrage hverandre. 12 I må ikke sværge falsk ved mit Navn, så du vanhelliger din Guds Navn. Jeg er Herren! 13 Du må intet aftvinge din Næste, du må intet røve; Daglejerens Løn må ikke blive hos dig Natten over. 14 Du må ikke forbande den døve eller lægge Stød for den blindes Fod, du skal frygte din Gud. Jeg er Herren! 15 I må ikke øve Uret, når I holder Rettergang; du må ikke begunstige den ringe, ej heller tage Parti for den store, men du skal dømme din Næste med Retfærdighed. 16 Du må ikke gå rundt og bagvaske din Landsmand eller stå din Næste efter Livet. Jeg er Herren! 17 Du må ikke bære Nag til din Broder i dit Hjerte, men du skal tale din Næste til Rette, at du ikke skal pådrage dig Synd for hans Skyld. 18 Du må ikke hævne dig eller gemme på Vrede mod dit Folks Børn, du skal elske din Næste som dig selv. Jeg er Herren!
19 Hold mine Anordninger! Du må ikke lade to Slags Kvæg parre sig med hinanden; du må ikke så to Slags Sæd i din Mark; og du må ikke bære Klæder, der er vævede af to Slags Garn.
20 Når en Mand har Samleje med en Kvinde, og det er en Trælkvinde, en anden Mands Medhustru, som ikke er løskøbt eller frigivet, så skal Afstraffelse finde Sted; dog skal de ikke lide Døden, thi hun var ikke frigivet. 21 Og han skal bringe sit Skyldoffer for Herren til Åbenbaringsteltets Indgang, en Skyldoffervæder, 22 og Præsten skal med Skyldoffervæderen skaffe ham Soning for Herrens Åsyn for den Synd, han har begået, så han finder Tilgivelse for den Synd, han har begået.
23 Når I kommer ind i Landet og planter alskens Frugttræer, skal I lade deres Forhud, den første Frugt, urørt; i tre År skal de være eder uomskårne og må ikke spises; 24 det fjerde År skal al deres Frugt under Høstjubel helliges Herren; 25 først det femte År må I spise deres Frugt, for at I kan få så meget større Udbytte deraf. Jeg er Herren eders Gud!
26 I må ikke spise noget med Blodet i. I må ikke give eder af med at tage Varsler og øve Trolddom. 27 I må ikke runde Håret på Tindingerne; og du må ikke studse dit Skæg; 28 I må ikke gøre Indsnit i eders Legeme for de dødes Skyld eller indridse Tegn på eder. Jeg er Herren! 29 Du må ikke vanhellige din Datter ved at lade hende bedrive Hor, for at ikke Landet skal forfalde til Horeri og fyldes med Utugt. 30 Mine Sabbater skal I bolde, og min Helligdom skal I frygte. Jeg er Herren! 31 Henvend eder ikke til Genfærd og Sandsigerånder; søg dem ikke, så I gør eder urene ved dem. Jeg er Herren eders Gud!
32 Du skal rejse dig for de grå Hår og ære Oldingen, og du skal frygte din Gud. Jeg er Herren! 33 Når en fremmed bor hos dig i eders Land, må I ikke lade ham lide Overlast; 34 som en af eders egne skal I regne den fremmede, der bor hos eder, og du1 skal elske ham som dig selv, thi I var selv fremmede i Ægypten. Jeg et Herren eders Guld! 35 Når I holder Rettergang, må I ikke øve Uret ved Længdemål, Vægt eller Rummål; 36 Vægtskåle, der vejer rigtigt, Lodder, der holder Vægt, Efa og Hin, der holder Mål, skal I have. Jeg er Herren eders Gud, som førte eder ud af Ægypten! 37 Hold alle mine Anordninger og Lovbud og gør efter dem. Jeg er Herren!
3 Mosebog 19
Bibelen på hverdagsdansk
Love af religiøs og social karakter
19 1-2 Herren befalede også Moses at sige følgende til Israels folk: „I skal være hellige, for jeg, Herren, jeres Gud, er hellig! 3 Enhver iblandt jer skal respektere sin mor og sin far og overholde loven om sabbatten, for jeg er Herren, jeres Gud. 4 I må hverken dyrke afguderne eller lave afgudsbilleder, for jeg er Herren, jeres Gud.
5 Når I bringer et takoffer til mig, skal I ofre det på behørig vis, så jeg kan acceptere jeres offer. 6 Det vil sige, at I skal spise offerkødet samme dag, I ofrer det, eller senest den næste dag, for alt, hvad der levnes til tredjedagen, skal brændes. 7 Det, der spises på tredjedagen, er i mine øjne afskyeligt og helt uacceptabelt. 8 Hvis nogen alligevel spiser det på tredjedagen, har han vanhelliget det, som jeg har gjort helligt, og han skal dø.
9 Når I høster jeres marker, skal I lade noget af kornet langs kanten stå, og de få aks, som høstfolkene overser, skal I lade ligge på marken. 10 Det samme gælder vinhøsten: Du må ikke ribbe vinstokkene for de sidste druer, og du må ikke samle de druer op, som falder på jorden under arbejdet. De skal blive tilbage, så de fattige og fremmede, som ikke ejer nogen jord, også har noget at spise. Jeg er Herren, jeres Gud.
11 I må hverken stjæle, lyve eller bedrage. 12 I må ikke sværge falsk, for derved krænker I Herren, jeres Guds, navn.
13 I må ikke undertrykke eller udbytte nogen. Når dagens arbejde er forbi, skal I straks udbetale løn til jeres daglejere.
14 Tal ikke ondt om en, der er døv, og få ikke en blind til at snuble. Ved at handle retfærdigt viser I Herren, jeres Gud, ære.
15 Jeres dommere skal fælde retfærdige domme og ikke skele til, om en person er rig eller fattig. Enhver skal dømmes retfærdigt.
16 I må ikke sprede sladder eller bringe andres liv i fare.
17 I må ikke hade jeres næste, men I bør irettesætte en ven, der begår en synd, så I ikke drages med ind under hans dom. 18 Tag ikke hævn over nogen og bær ikke nag. Elsk din næste som dig selv, for jeg er Herren.
19 Adlyd mine love: I må ikke parre to forskellige arter husdyr med hinanden, og I må ikke blande to forskellige kornarter sammen, når I tilsår jeres mark. Gå ikke med tøj vævet af to forskellige slags materialer.
20 Hvis en mand forfører en slavepige, som en anden har købt for at have hende som medhustru, skal han straffes. Dog skal de ikke straffes med døden, fordi hun er slave og ikke en fri kvinde. 21 Manden, som har forbrudt sig, skal bringe en vædder som skyldoffer til Herrens alter ved indgangen til åbenbaringsteltet, 22 hvorefter præsten skal ofre vædderen og skaffe soning for mandens synd. Så skal han få tilgivelse.
23 Efter at I er kommet ind i landet og har tilplantet det med alle slags frugttræer, må I ikke høste de tre første afgrøder. 24 Fjerde års høst skal indvies til Herren og gives til ham under jublende lovsang. 25 Men femte års høst skal tilhøre jer. På den måde vil I få et større høstudbytte. Jeg er Herren jeres Gud.
26 I må ikke spise kød, uden at blodet først er løbet fra. I må ikke have noget at gøre med spådomskunst eller trolddom.
27 I må ikke klippe håret kort i siderne, I må ikke barbere kindskægget af,[a] 28 og I må ikke lade jer tatovere eller skære jer i huden i forbindelse med en dødsklage. Jeg er Herren.
29 Gør ikke jeres døtre urene ved at lade dem deltage i religiøs prostitution, for det kan betyde, at folket vender sig til afguderne, og landet fyldes af umoralitet.
30 Hold loven om sabbatten, og hav ærefrygt for helligdommen, for jeg er Herren.
31 Spørg ikke spåkoner til råds og søg ikke kontakt med de døde, for derved gør I jer urene. Jeg er Herren, jeres Gud.
32 I skal vise hensyn og respekt over for de ældre. Derved ærer I jeres Gud. Jeg er Herren.
33 I må ikke undertrykke de fremmede, som bor iblandt jer, 34 men I skal behandle dem som alle andre borgere i landet: Elsk dem som jer selv, for I var jo selv engang fremmede i Egyptens land. Jeg er Herren, jeres Gud.
35-36 Sørg altid for at bruge korrekte mål, hvad enten det drejer sig om længdemål, rummål, mønt eller vægt, og gør målet fuldt, for jeg er Herren, som førte jer ud af Egypten. 37 Derfor skal I adlyde alle mine love og forskrifter, så I omhyggeligt overholder dem, for jeg er Herren.”
Footnotes
- 19,27 Meningen er uklar. Nogle fortolkere antager på grundlag af det følgende vers, at det er nogle religiøse skikke blandt kana’anæerne i forbindelse med dødsklager, som israelitterne ikke må efterligne.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.