2 Samuel 1
Bibelen på hverdagsdansk
Davids reaktion på budskabet om Sauls og Jonatans død
1 Efter at Saul var død, og David var kommet tilbage til Ziklag fra sin sejr over amalekitterne, 2 ankom der et par dage senere et sendebud med nyt fra krigen. Han havde revet flænger i sit tøj og kommet jord på hovedet som tegn på sin store sorg. Han gik hen til David og kastede sig til jorden foran ham i dyb respekt.
3 „Hvor kommer du fra?” spurgte David.
„Fra Israels hær,” svarede manden.
4 „Hvordan gik det?” spurgte David. „Fortæl mig om slaget!”
Manden svarede: „Hele hæren flygtede over hals og hoved, og mange mænd lå sårede eller døde på slagmarken. Også Saul og hans søn Jonatan omkom.”
5 „Er du sikker på det?”
6 „Ja, jeg så med mine egne øjne, hvordan Saul på Gilboahøjen holdt sig oppe ved hjælp af sit spyd, mens fjendens stridsvogne indkredsede ham. 7 Da han fik øje på mig, kaldte han på mig. 8 ‚Hvem er du?’ spurgte han. ‚Jeg er amalekit!’ svarede jeg. 9 ‚Kom her hen og giv mig dødsstødet!’ bad han. ‚Jeg er allerede dødeligt såret.’ 10 Så gik jeg hen og dræbte ham, for jeg kunne se, at han var så hårdt såret, at han ikke kunne overleve. Derefter tog jeg hans krone og en af hans armringe, som jeg hermed overrækker til Dem, nådige herre.”
11 Da David og hans mænd hørte, at Saul var død, rev de også flænger i deres tøj som tegn på sorg. 12 Og resten af dagen sørgede, fastede og græd de over Saul og hans søn Jonatan, ja, over alt Herrens folk og over de faldne israelitter.
13 David spurgte manden, som havde bragt dem budskabet: „Hvor er du fra?”
Han svarede: „Jeg er en amalekit, der bor som fremmed iblandt israelitterne.”
14-16 „Hvordan kunne du få dig selv til at dræbe Guds salvede konge?” udbrød David. „Du har selv indrømmet, at du dræbte ham. Derfor skal du dø.” Derpå vendte David sig til en af sine mænd og sagde: „Dræb ham!”
17-18 David digtede nu en sørgesang om Saul og Jonatan, og han befalede at sangen, som blev kaldt „Buesangen”, skulle synges over hele Israel. Den citeres her fra „De Retskafnes Bog”:[a]
19 Israels helte ligger slagne på bjergene,
vore bedste krigere faldt i kampen.
20 Råb det ikke ud på gaden i Gat,
tal ikke om det på Ashkalons torve.
Filistrenes døtre vil danse af glæde,
det uomskårne folk vil fryde sig.
21 Måtte Gilboahøjen blive ramt af tørke,
måtte intet mere gro derpå.
Heltenes skjolde havnede i sølet,
Sauls skjold ligger ledigt hen.
22 Mange forblødte for Jonatans bue,
Sauls sværd slog utallige ned.
23 Saul og Jonatan, elskede var I,
selv i døden skiltes I ikke.
I var hurtige som ørne på jagt,
stærke som stolte løver.
24 Israels kvinder, sørg over Saul,
som klædte jer i purpur og smykker af guld.
25 Vore helte faldt i kampens hede.
Jonatans lig ligger henslængt på højen.
26 Jonatan, mit hjerte er knust,
jeg elskede dig, som var du min bror!
Dit venskab var noget helt specielt,
mere end kærlighed fra en kvinde.
27 Alle vore helte er faldet,
deres våben ligger ubrugte hen.
Footnotes
- 1,17-18 Eller: Yashars Bog, en i øvrigt ukendt bog. Der henvises også til den i Jos. 10,13.
2 Samuel 1
Dette er Biblen på dansk
1 Da David efter Sauls Død var vendt tilbage fra Sejeren over Amalek og havde opholdt sig to Dage i Ziklag, 2 kom der Tredjedagen en Mand fra Hæren, fra Saul, med sønderrevne Klæder og Jord på Hovedet, og da han kom hen til David, kastede han sig til Jorden og bøjede sig. 3 David spurgte ham: "Hvor kommer du fra?" Han svarede: "Jeg slap bort fra Israels Hær!" 4 David sagde da til ham: "Hvorledes gik det? Fortæl mig det!" Han svarede: "Folket flygtede fra Kampen, og mange af Folket faldt og døde; også Saul og hans Søn Jonatan er døde." 5 Da sagde David til den unge Mand, som bragte ham Budet: "Hvoraf ved du, at Saul og hans Søn Jonatan er døde?" 6 Den unge Mand, der bragte ham Budet, svarede: "Det traf sig, at jeg var på Gilboas Bjerg, og se, Saul stod lænet til sit Spyd, medens Vognene og Rytterne trængte ham; 7 og da han vendte sig om, fik han Øje på mig og kaldte på mig; og jeg sagde: Her er jeg! 8 Da spurgte han mig: Hvem er du? Og jeg svarede: Jeg er en Amalekit! 9 Så sagde han til mig: Kom herhen og giv mig Dødsstødet! Thi Krampen har grebet mig, men jeg lever endnu! 10 Og jeg trådte hen til ham og gav ham Dødsstødet, thi jeg så, at han ikke kunde leve, når han faldt om. Så tog jeg Diademet, han havde på Hovedet, og et Armbånd, han bar på Armen, og dem har jeg med hid til min Herre." 11 Da tog David fat i sine Klæder og sønderrev dem, og ligeså gjorde alle hans Mænd; 12 og de holdt Klage, græd og fastede til Aften over Saul og hans Søn Jonatan og Herrens Folk og Israels Hus, fordi de var faldet for Sværdet.
13 Derpå sagde David til den unge Mand, som havde bragt ham Budet: "Hvor er du fra?" Han svarede: "Jeg er Søn af en Amalekit, der bor her som fremmed." 14 Da sagde David: "Frygtede du dog ikke for at lægge Hånd på Herrens Salvede og dræbe ham!" 15 David kaldte så på en af sine Folk og sagde: "Kom herhen og stød ham ned!" Og han slog ham ihjel. 16 Men David sagde til ham: "Dit Blod komme over dit eget Hoved! Thi din egen Mund vidnede imod dig, da du sagde: Jeg gav Herrens Salvede Dødsstødet!"
17 Da sang David denne Klagesang over Saul og hans Søn Jonatan. 18 Den skal læres af Judas Sønner; den står optegnet i de Oprigtiges Bog. 19 Din Pryd, Israel, ligger dræbt på dine Høje. Ak, at dog Heltene faldt! 20 Forkynd det ikke i Gat, ej lyde der Glædesbud på Askalons Gader, at ikke Filisternes Døtre skal fryde sig, de uomskårnes Døtre juble! 21 Gilboas Bjerge! Ej falde Dug og Regn på eder, I Dødens Vange! Thi Heltenes Skjolde vanæredes der; Sauls Skjold er ej salvet med Olie. 22 Uden faldnes Blod, uden Heltes Fedt kom Jonatans Bue ikke tilbage, Sauls Sværd ikke sejrløst hjem. 23 Saul og Jonatan, de elskelige, hulde, skiltes ikke i Liv eller Død; hurtigere var de end Ørne, stærkere var de end Løver! 24 O, Israels Døtre, græd over Saul, som klædte eder yndigt i Purpur, satte Guldsmykker på eders Klæder! 25 Ak, at dog Heltene faldt i Slagets Tummel - dræbt ligger Jonatan på dine Høje! 26 Jeg sørger over dig, Jonatan, Broder, du var mig såre kær; underfuld var mig din Kærlighed, mere end Kvinders Kærlighed. 27 Ak, at dog Heltene faldt, Stridsvåbnene lagdes øde!
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.