Add parallel Print Page Options

Men ligesom der var falske profeter blandt Guds folk dengang, sådan vil der også komme falske lærere blandt jer. De vil gøre oprør mod Herren, som købte dem fri, og de vil infiltrere jeres fællesskab med deres falske og nedbrydende lære. Men de vil gå en brat undergang i møde. Mange vil følge dem i deres udsvævelser, og på grund af dem vil sandhedens vej få et dårligt ry. De vil i deres griskhed forkynde hvad som helst for at få fat i folks penge.

Men Gud har allerede for længe siden afsagt sin dom over dem, og straffen hænger over hovedet på dem. Han skånede jo heller ikke de engle, der gjorde oprør. De blev kastet i underverdenens mørke fangekældre, hvor de bliver bevogtet indtil dommens dag. Han undlod heller ikke at straffe de mennesker, der levede før syndfloden. Selvom Noa fortalte dem om Guds vilje og den kommende dom, ville de ikke høre på ham. Derfor udryddede Gud den oprørske verden gennem syndfloden, mens Noa sammen med sine syv familiemedlemmer blev reddet. Senere straffede Gud byerne Sodoma og Gomorra og forvandlede dem til askedynger. Dermed blev de et eksempel til skræk og advarsel for alle, der senere begår tilsvarende synder. 7-8 Men han reddede den uskyldige Lot ud af Sodoma, for Lot var en mand, der ønskede at gøre Guds vilje. Han led under den skamløse måde, folk opførte sig på, ja, det pinte ham dybt dag efter dag at skulle være vidne til alle de forfærdelige ting, der skete omkring ham.

På tilsvarende måde vil Herren redde dem, der tror på ham, ud af deres prøvelser, mens han vil straffe de ulydige og holde dem i forvaring indtil dommens dag. 10 Først og fremmest vil han straffe dem, der i deres urene begær lever i seksuel synd, og dem, der gør oprør mod hans autoritet.

De falske lærere vil være utrolig selvsikre og arrogante. De vil ikke engang vige tilbage for at håne stærke åndsmagter, 11 som selv englene, der i magt og styrke står over menneskene, aldrig har vovet at afsige en forhånende dom over på Guds vegne. 12 De falske lærere forstår ikke, hvem det er, de håner, og de vil gå til grunde som fornuftløse dyr, der af natur er bestemt til at blive fanget og dræbt. 13 De vil få løn som forskyldt. De elsker at deltage i overdådige fester dagen lang. De er en skamplet og en skændsel for jer, når de fremturer i deres vildfarelser ved jeres selskabelige sammenkomster. 14 De er hele tiden på udkig efter anledninger til synd og utroskab. De forfører ubefæstede sjæle og kender kunsten at skrabe til sig. Guds dom venter på dem! 15 De har forladt den lige vej og er gået vild som Bileam, Beors søn, der gerne tog sig betalt for sine onde handlinger, 16 men blev standset i sin galskab og irettesat, da hans æsel talte til ham med menneskestemme.

17 De falske lærere udretter intet af værdi, for de er som udtørrede kilder eller som skyer, der drives af sted af vinden uden at give regn. Der venter dem en plads i det yderste mørke. 18 Med tomme løfter og drevet af deres eget begær lokker de mennesker, der ellers lige var sluppet fri af dårligt selskab, og leder dem tilbage i synden. 19 De lover dem frihed, men er selv slaver af deres umoralske liv. For det, som man er besejret af, er man også slave af. 20 Når nogen er undsluppet det verdslige livs umoralitet og har lært vores Herre og Frelser, Jesus Kristus, at kende, men igen bliver indfanget og kontrolleret af de gamle synder, er deres situation blevet værre end før. 21 Det ville have været bedre, om de mennesker ikke havde lært sandhedens vej at kende frem for først at se den og så vende ryggen til det hellige bud, som blev dem betroet. 22 Et gammelt ordsprog siger: „Som en hund, der slikker sit eget bræk i sig.”[a] Og et andet lyder: „En renvasket so vælter sig straks i sølet igen.” Det samme kan siges om dem, der vender tilbage til deres gamle synder.

Footnotes

  1. 2,22 Ordsp. 26,11, men ikke citeret fra LXX, så det var nok et af datidens alment kendte jødiske ordsprog ligesom det følgende.

Men der opstod også falske Profeter iblandt Folket, ligesom der også iblandt eder vil komme falske Lærere, som ville liste fordærvelige Vranglærdomme ind, idet de endog fornægte den Herre, som købte dem, og bringe en brat Undergang over sig selv, og mange ville efterfølge deres Uterligheder, så Sandhedens Vej for deres Skyld vil blive bespottet, og i Havesyge ville de med falske Ord skaffe sig Vinding af eder; men Dommen over dem har alt fra gamle Dage været i Virksomhed, og deres Undergang slumrer ikke.

Thi når Gud ikke sparede Engle, da de syndede, men nedstyrtede dem i Afgrunden og overgav dem til Mørkets Huler for at bevogtes til Dom, og ikke sparede den gamle Verden, men bevarede Retfærdighedens Prædiker Noa selv ottende, da han førte Oversvømmelse over en Verden af ugudelige og lagde Sodomas og Gomorras Stæder i Aske og domfældte dem til Ødelæggelse, så han har sat dem til Forbillede for dem, som i Fremtiden ville leve ugudeligt, og udfriede den retfærdige Lot, som plagedes af de ryggesløses uterlige Vandel, (thi medens den retfærdige boede iblandt dem, pintes han Dag for Dag i sin retfærdige Sjæl ved de lovløse Gerninger, som han så og hørte): - da ved Herren at udfri gudfrygtige af Fristelse, men at straffe og bevogte uretfærdige til Dommens Dag, 10 og mest dem, som vandre efter Kød, i Begær efter Besmittelse, og foragte Herskab. Frække, selvbehagelige, bæve de ikke ved at bespotte Herligheder, 11 hvor dog Engle, som ere større i Styrke og Magt, ikke fremføre bespottende Dom imod dem for Herren. 12 Men disse ligesom ufornuftige Dyr, der af Natur ere fødte til at fanges og ødelægges, skulle de, fordi de bespotte, hvad de ikke kende, også ødelægges med hines Ødelæggelse, 13 idet de få Uretfærdigheds Løn. De sætte deres Lyst i Vellevned om Dagen, disse Skampletter og Skændselsmennesker! De svælge i deres Bedragerier, medens de holde Gilde med eder; 14 deres Øjne ere fulde af Horeri og kunne ikke få nok af Synd; de lokke ubefæstede Sjæle; de have et Hjerte, øvet i Havesyge, Forbandelsens Børn; 15 de have forladt den lige Vej og ere farne vild, følgende Bileams, Beors Søns, Vej, han, som elskede Uretfærdigheds Løn, 16 men fik Revselse for sin Overtrædelse: et umælende Trældyr talte med menneskelig Røst og hindrede Profetens Afsind. 17 Disse ere vandløse Kilder og Tågeskyer, som drives af Storvind; for dem er Mørke og Mulm bevaret. 18 Thi dem, som ere lige ved at undslippe fra dem, der vandre i Vildfarelse, løkke de i Kødets Begæringer ved Uterligheder, idet de tale Tomheds overmodige Ord 19 og love dem Frihed, skønt de selv ere Fordærvelsens Trælle; thi man er Træl af det, som man er overvunden af. 20 Thi dersom de, efter at have undflyet Verdens Besmittelser ved Erkendelse af vor Herre og Frelser Jesus Kristus, igen lade sig indvikle deri og overvindes, da er det sidste blevet værre med dem end det første. 21 Thi bedre havde det været dem ikke at have erkendt Retfærdighedens Vej end efter at have erkendt den at vende sig bort fra det hellige Bud, som var blevet dem overgivet. 22 Det er gået dem efter det sande Ordsprog: "Hunden vender sig om til sit eget Spy, og den toede So til at vælte sig i Sølen."