³ Det var derfor, jeg opfordrede dig til at blive i Efesus, da jeg drog til Makedonien, for at du skulde påbyde visse Folk ikke at føre fremmed Lære ⁴ og ikke at agte på Fabler og Slægtregistre uden Ende, som mere fremme Stridigheden end Guds Husholdning i Tro. ⁵ Men Påbudets Endemål er Kærlighed af et rent Hjerte og af en god Samvittighed og af en uskrømtet Tro, ⁶ hvorfra nogle ere afvegne og have vendt sig til intetsigende Snak, ⁷ idet de ville være Lovlærere uden at forstå, hverken hvad de sige, eller hvorom de udtale sig så sikkert. ⁸ Men vi vide, at Loven er god, dersom man bruger den lovmæssigt, ⁹ idet man veed dette, at Loven ikke er sat for den retfærdige, men for lovløse og ulydige, ugudelige og Syndere, ryggesløse og vanhellige, for dem, som øve Vold imod deres Fader og Moder, for Manddrabere, ¹⁰ utugtige, Syndere imod Naturen, Menneskerøvere, Løgnere, Menedere, og hvad andet der er imod den sunde Lære, ¹¹ efter den salige Guds Herligheds Evangelium, som er blevet mig betroet.

4 Men Ånden siger klarlig, at i kommende Tider ville nogle falde fra Troen, idet de agte på forførende Ånder og på Dæmoners Lærdomme, ² ved Løgnlæreres Hykleri, som ere brændemærkede i deres egen Samvittighed, ³ som byde, at man ikke må gifte sig, og at man skal afholde sig fra Spiser, hvilke Gud har skabt til at nydes med Taksigelse af dem, som tro og have erkendt Sandheden. ⁴ Thi al Guds Skabning er god, og intet er at forkaste, når det tages med Taksigelse; ⁵ thi det helliges ved Guds Ord og Bøn.

⁶ Når du foreholder Brødrene dette, er du en god Kristi Jesu Tjener, idet du næres ved Troens og den gode Læres Ord, den, som du har efterfulgt; ⁷ men afvis de vanhellige og kælingagtige Fabler! Derimod øv dig selv i Gudsfrygt!