1 Mosebog 17

Bibelen på hverdagsdansk

Pagten med Abraham

17 Da Abram var 99 år gammel, viste Herren sig for ham og sagde: „Jeg er den almægtige Gud! Adlyd mig og gør, hvad der er rigtigt. ² Jeg opretter en pagt med dig. Jeg lover dig, at dine efterkommere skal blive umådelig talrige.”

³ Abram bøjede sig med ansigtet mod jorden i ærefrygt, og Gud fortsatte: ⁴ „Dette er mit pagtsløfte til dig: Du skal blive far til mange folkeslag. ⁵ Jeg vil også give dig et andet navn. Du skal ikke længere hedde Abram, men Abraham^[a], for du skal blive far til mange folkeslag. ⁶ Mange folk vil se dig som deres far, og konger skal nedstamme fra dig. ⁷ Denne pagt skal fortsætte fra slægt til slægt—til evig tid. Jeg vil altid være din Gud og dine efterkommeres Gud. ⁸ Dette Kana’ans land, hvor du nu bor som fremmed, giver jeg til dig og dine efterkommere for evigt, og jeg vil være deres Gud. ⁹ Men du skal holde din del af pagten. Det gælder både dig og dine efterkommere fra slægt til slægt: ^10-13 Alle mænd og drenge iblandt jer skal omskæres. Det skal være tegnet på, at I vil holde pagten. I skal omskære alle drenge på den ottende dag efter fødslen; det gælder også slaver, der hører til jeres husstand. Det skal være tegnet på pagten mellem os til evig tid. ¹⁴ Enhver, som ikke bliver omskåret, skal udelukkes fra folket, for han har brudt min pagt.”

¹⁵ Og Gud tilføjede: „Hvad din kone Saraj angår, skal du ikke længere kalde hende Saraj. Fra nu af skal du kalde hende Sara.^{[b] 16} Jeg vil velsigne hende og give dig et barn med hende. Hun skal blive stammor til mange folk—selv konger skal nedstamme fra hende.”

¹⁷ Da bøjede Abraham sig igen for Herren med ansigtet mod jorden, men han lo for sig selv og tænkte: „Kan en hundredårig blive far? Og kan Sara, der er 90, blive mor?” ¹⁸ Men til Gud sagde han: „Ja, Herre, må din velsignelse være med Ishmael!”

¹⁹ „Nej, det er Sara, der skal føde din søn!” svarede Gud, „og du skal kalde ham Isak.^[c] Den samme pagt skal gælde for ham og for hans efterkommere til evig tid. ²⁰ Hvad Ishmael angår, vil jeg gøre, som du siger. Jeg vil også velsigne ham og gøre hans efterkommere til et stort folk. Tolv fyrster skal nedstamme fra ham. ²¹ Men min pagt gælder ikke for Ishmael, men for Isak—den søn, som Sara skal føde dig næste år ved denne tid.” ²² Da Gud var færdig med at tale med Abraham, gik han sin vej.

²³ Samme dag omskar Abraham sin søn Ishmael og alle andre mænd og drenge i sin teltlejr, sådan som Gud havde sagt. ²⁴ Abraham var 99 år ^25-26 og Ishmael 13 år, da de blev omskåret ²⁷ sammen med alle deres slaver, både de købte og dem, der var født som slaver.