Add parallel Print Page Options

16 og Herren sagde til Samuel: "Hvor længe vil du gå og sørge over Saul? Jeg har jo dog forkastet ham, så han ikke mere skal være Konge over Israel. Fyld dit Horn med Olie og drag af Sted! Jeg sender dig til Betlehemiten Isaj, thi jeg har udset mig en Konge blandt hans Sønner." Samuel svarede: "Hvorledes kan jeg det? Får Saul det at høre, dræber han mig!" Men Herren sagde: "Tag en Kvie med og sig: Jeg kommer for at ofre Herren et Offer! Og indbyd Isaj til Ofringen; så vil jeg lade dig vide, hvad du skal gøre; du skal salve mig den, jeg siger dig!" Samuel gjorde da, som Herren sagde. Da han kom til Betlehem, gik Byens Ældste ham forfærdede i Møde og sagde: "Kommer du for det gode?" Han svarede: "Ja! Jeg kommer for at ofre til Herren. Helliger eder og kom med til Ofringen!" Og han lod Isaj og hans Sønner hellige sig og indbød dem til Ofringen:

Da de kom, og han så Eliab, tænkte han: "Visselig står nu Herrens Salvede for ham!" Men Herren sagde til Samuel: "Se ikke på hans Ydre eller høje Vækst; thi jeg har vraget ham; Gud ser jo ikke, som Mennesker ser, thi Mennesker ser på det, som er for Øjnene, men Herren ser på Hjertet." Da kaldte Isaj på Abinadab og førte ham hen for Samuel; men han sagde: "Heller ikke ham har Herren udvalgt!" Isaj førte da Sjamma frem; men han sagde: "Heller ikke ham har Herren udvalgt!" 10 Så førte Isaj de andre af sine syv Sønner frem for Samuel; men Samuel sagde til Isaj: "Herren har ikke udvalgt nogen af dem!" 11 Samuel spurgte da Isaj: "Er det alle de unge Mænd?" Han svarede: "Endnu er den yngste tilbage; men han vogter Småkvæget!" Da sagde Samuel til Isaj: "Send Bud efter ham! thi vi sætter os ikke til Bords, før han kommer!" 12 Så sendte han Bud efter ham. Han var rødmosset, en Yngling med smukke Øjne og skøn at se til. Da sagde Herren: "Stå op, salv ham, thi ham er det!" 13 Samuel tog da Oliehornet og salvede ham, medens hans Brødre stod rundt om: Og Herrens Ånd kom over David fra den Dag af. Derefter brød Samuel op og gik til Rama.

14 Efter at Herrens Ånd var veget fra Saul, plagedes han af en ond Ånd fra Herren. 15 Sauls Folk sagde da til ham: "Se, en ond Ånd fra Gud plager dig; 16 sig kun et Ord, Herre, dine Trælle står rede til at søge efter en Mand, der kan lege på Strenge; når en ond Ånd fra Gud kommer over dig, skal han røre Strengene; så får du det godt!" 17 Da sagde Saul til sine Folk: "Find mig en Mand, der er dygtig til Strengeleg, og bring ham til mig!" 18 En af Tjenerne tog til Orde og sagde: "Jeg har set en Søn af Betlehemiten Isaj, han kan lege på Strenge og er en dygtig Kriger, en øvet Krigsmand; han ved at føje sine Ord og er en smuk Mand, og Herren er med ham!" 19 Saul sendte da Bud til Isaj og lod sige: "Send mig din Søn David, som er ved Fårene!" 20 Da tog Isaj ti Brød, en Lædersæk Vin og et Gedekid og sendte sin Søn David til Saul dermed. 21 Således kom David til Saul og trådte i hans Tjeneste; Saul fik ham såre kær, og han blev hans Våbendrager. 22 Og Saul sendte Bud til Isaj og lod sige: "Lad David blive i min Tjeneste, thi jeg har fattet Godhed for ham!" 23 Når nu Ånden fra Gud kom over Saul, tog David sin Citer og rørte Strengene; så følte Saul Lindring og fik det godt, og den onde Ånd veg fra ham.

Samuel salver David til konge

16 Efter nogen tid sagde Herren til Samuel: „Jeg har jo forkastet Saul som konge i Israel! Hvor længe endnu vil du gå og sørge over ham? Fyld hellere dit horn med olivenolie og gå til Betlehem. Dér skal du opsøge en mand ved navn Isaj, for jeg har udvalgt en af hans sønner til at være Israels nye konge.”

„Hvordan skal jeg kunne gøre det?” indvendte Samuel. „Hvis Saul får det at vide, slår han mig ihjel.”

„Tag en kvie med dig,” svarede Herren, „og sig, at du er kommet for at ofre til Herren. Så skal du invitere Isaj til at deltage i ofringen, og jeg vil vise dig, hvem af hans sønner du skal salve til konge.”

Samuel gjorde nu, som Herren havde sagt, og han ankom til Betlehem. Men byens ledere blev bange, da de så ham. „Er der noget galt?” spurgte de. „Hvad er grunden til dit besøg?”

Samuel svarede: „Der er ikke noget galt. Jeg er kommet for at ofre til Herren. Rens jer og kom så til offerfesten.”

Samuel sørgede for at Isaj og hans sønner gennemgik renselsesritualet og indbød dem til ofringen. Da de kom, og Samuel så Isajs søn Eliab, tænkte han: „Det må være ham!” Men Herren svarede: „Nej, det er ikke ham! Bedøm ikke en mand efter hans udseende og højde. Mennesker bedømmer hinanden efter det ydre, men Herren ser på hjertet.”

Derefter præsenterede Isaj sin næste søn, Abinadab, for Samuel, men Herren sagde: „Det er heller ikke ham.”

Så præsenterede Isaj sin næste søn, Shamma, men Herren sagde: „Det er heller ikke ham.” 10 På samme måde gik det med de fire næste sønner.

„Det er ikke nogen af de syv, Herren har udvalgt,” sagde Samuel til Isaj. 11 „Er det alle de sønner, du har?”

„Nej. Der er en mere, den yngste, han vogter får ude på marken,” svarede Isaj.

„Send straks bud efter ham,” befalede Samuel. „Vi sætter os ikke til bords, før han kommer.”

12 Så sendte Isaj bud efter David. Han var en rask og rødmosset dreng med et godt udseende og kønne øjne, og Herren sagde: „Det er ham, du skal salve til konge!”

13 Da hældte Samuel olivenolien ud over Davids hoved og salvede ham for øjnene af hans brødre, og Herrens Ånd kom over ham og blev over ham fra den dag af. Så vendte Samuel tilbage til Rama.

David kommer i tjeneste hos Saul

14 Men Herrens Ånd havde forladt Saul, og i stedet blev han plaget af en ond ånd fra Herren. 15-16 „Det er en ond ånd fra Gud, som plager dig,” sagde Sauls tjenere. „Hvis du synes om det, vil vi finde en, der kan spille på lyre[a] for dig, når den onde ånd plager dig, så du falder til ro og får det bedre.”

17 „Ja, find en mand som er dygtig til at spille, og bring ham til mig,” svarede Saul.

18 En af tjenerne sagde: „Jeg kender en ung mand i Betlehem, en søn af Isaj. Han er ikke bare dygtig til at spille, han er også en modig kriger. Han taler kloge ord, og ser godt ud. Herren er med ham!”

19 Så sendte Saul bud til Isaj: „Send mig din søn, David, ham, som vogter dine får.” 20 Isaj læssede derpå et æsel med brød, en lædersæk med vin og et gedekid og sendte David af sted med denne gave til Saul. 21 Sådan gik det til, at David kom i tjeneste hos Saul, som kom til at holde af ham og gjorde ham til sin våbendrager. 22 Så sendte Saul igen bud til Isaj og sagde: „Lad David blive i min tjeneste, for jeg er godt tilfreds med ham.”

23 Når Saul blev plaget af den onde ånd fra Gud, tog David sin lyre og spillede for ham. Så forlod den onde ånd Saul, og han følte sig meget bedre tilpas.

Footnotes

  1. 16,15-16 Det fleste fortolkere mener i dag, at det hebraiske ord kinnur svarer til en lyre snarere end en harpe.

Samuel Anoints David

16 The Lord said to Samuel, “How long will you mourn(A) for Saul, since I have rejected(B) him as king over Israel? Fill your horn with oil(C) and be on your way; I am sending you to Jesse(D) of Bethlehem. I have chosen(E) one of his sons to be king.”

But Samuel said, “How can I go? If Saul hears about it, he will kill me.”

The Lord said, “Take a heifer with you and say, ‘I have come to sacrifice to the Lord.’ Invite Jesse to the sacrifice, and I will show(F) you what to do. You are to anoint(G) for me the one I indicate.”

Samuel did what the Lord said. When he arrived at Bethlehem,(H) the elders of the town trembled(I) when they met him. They asked, “Do you come in peace?(J)

Samuel replied, “Yes, in peace; I have come to sacrifice to the Lord. Consecrate(K) yourselves and come to the sacrifice with me.” Then he consecrated Jesse and his sons and invited them to the sacrifice.

When they arrived, Samuel saw Eliab(L) and thought, “Surely the Lord’s anointed stands here before the Lord.”

But the Lord said to Samuel, “Do not consider his appearance or his height, for I have rejected him. The Lord does not look at the things people look at. People look at the outward appearance,(M) but the Lord looks at the heart.”(N)

Then Jesse called Abinadab(O) and had him pass in front of Samuel. But Samuel said, “The Lord has not chosen this one either.” Jesse then had Shammah(P) pass by, but Samuel said, “Nor has the Lord chosen this one.” 10 Jesse had seven of his sons pass before Samuel, but Samuel said to him, “The Lord has not chosen these.” 11 So he asked Jesse, “Are these all(Q) the sons you have?”

“There is still the youngest,” Jesse answered. “He is tending the sheep.”(R)

Samuel said, “Send for him; we will not sit down until he arrives.”

12 So he(S) sent for him and had him brought in. He was glowing with health and had a fine appearance and handsome(T) features.

Then the Lord said, “Rise and anoint him; this is the one.”

13 So Samuel took the horn of oil and anointed(U) him in the presence of his brothers, and from that day on the Spirit of the Lord(V) came powerfully upon David.(W) Samuel then went to Ramah.

David in Saul’s Service

14 Now the Spirit of the Lord had departed(X) from Saul, and an evil[a] spirit(Y) from the Lord tormented him.(Z)

15 Saul’s attendants said to him, “See, an evil spirit from God is tormenting you. 16 Let our lord command his servants here to search for someone who can play the lyre.(AA) He will play when the evil spirit from God comes on you, and you will feel better.”

17 So Saul said to his attendants, “Find someone who plays well and bring him to me.”

18 One of the servants answered, “I have seen a son of Jesse(AB) of Bethlehem who knows how to play the lyre. He is a brave man and a warrior.(AC) He speaks well and is a fine-looking man. And the Lord is with(AD) him.”

19 Then Saul sent messengers to Jesse and said, “Send me your son David, who is with the sheep.(AE) 20 So Jesse took a donkey loaded with bread,(AF) a skin of wine and a young goat and sent them with his son David to Saul.

21 David came to Saul and entered his service.(AG) Saul liked him very much, and David became one of his armor-bearers. 22 Then Saul sent word to Jesse, saying, “Allow David to remain in my service, for I am pleased with him.”

23 Whenever the spirit from God came on Saul, David would take up his lyre and play. Then relief would come to Saul; he would feel better, and the evil spirit(AH) would leave him.

Footnotes

  1. 1 Samuel 16:14 Or and a harmful; similarly in verses 15, 16 and 23