Add parallel Print Page Options

Da nu Menneskene begyndte at blive talrige på Jorden og der fødtes dem Døtre, fik Gudssønnerne Øje på Menneskedøtrenes Skønhed, og de tog: så mange af dem, som de lystede, til Hustruer. Da sagde Herren: "Min Ånd: skal ikke for evigt blive i Menneskene, eftersom de jo dog er Kød; deres Dage skal være 120 År."

I hine Dage, da Gudssønnerne gik ind til Menneskedøtrene og disse fødte dem Børn men også senere hen i Tiden - levede Kæmperne på Jorden. Det er Heltene, hvis Ry når tilbage til Fortids Dage. Men Herren så, at Menneskenes, Ondskab tog til på Jorden, og at deres Hjerters Higen og Tragten kun var ond Dagen lang. Da angrede Herren, at han havde gjort Menneskene på Jorden, og det. skar ham i Hjertet. Og Herren sagde: "Jeg vil udslette Menneskene, som jeg har skabt, af Jordens Flade, både Mennesker, Kvæg, Kryb og Himmelens, Fugle, thi jeg angrer, at jeg gjorde dem!" Men Noa fandt Nåde for Herrens Øjne

Dette er Noas Slægtebog. Noa var en retfærdig, ustraffelig Mand blandt sine samtidige; Noa vandrede med Gud. 10 Noa avlede tre Sønner: Sem, Kam og Jafet. 11 Men Jorden fordærvedes for Guds Øjne, og Jorden blev fuld af Uret; 12 og Gud så til Jorden, og se, den var fordærvet, thi alt Kød havde fordærvet sin Vej på Jorden.

13 Da sagde Gud til Noa: "Jeg har besluttet at gøre Ende på alt Kød, fordi Jorden ved deres Skyld et fuld af Uret; derfor vil jeg nu udrydde dem af Jorden. 14 Men du skal gøre dig en Ark af Gofertræ og indrette den med Rum ved Rum og overstryge den med Beg både indvendig og udvendig; 15 og således skal du bygge Arken: Den skal være 300 Alen lang, 50 Alen bred og 30 Alen høj; 16 du skal anbringe Taget på Arken, og det skal ikke rage længer ud end een Alen fra oven; på Arkens Side skal du sætte Døren, og du skal indrette den med et nederste, et mellemste og et øverste Stokværk. 17 Se, jeg bringer nu Vandfloden over Jorden for at udrydde alt Kød under Himmelen, som har Livsånde; alt, hvad der er på Jorden, skal forgå. 18 Men jeg vil oprette min Pagt med dig. Du skal gå ind i Arken med dine Sønner, din Hustru og dine Sønnekoner: 19 og af alle Dyr, af alt Kød skal du bringe et Par af hver Slags ind i Arken for at holde dem i Live hos dig. Han og Hundyr skal det være, 20 af Fuglene efter deres Arter, af Kvæget efter dets Arter og af alt Jordens Kryb efter dets Arter; Par for Par skal de gå ind til dig for at holdes i Live. 21 Og du skal indsamle et Forråd af alle Slags Levnedsmidler, for at det kan tjene dig og dem til Føde." 22 Og Noa gjorde ganske som Gud havde pålagt ham; således gjorde han.

Ondskaben breder sig

Jordens befolkning var nu vokset meget, og der blev født mange smukke piger. „Gudesønnerne”[a] blev tiltrukket af de smukke piger, og tog sig så mange koner iblandt dem, som de havde lyst til. Da sagde Gud: „Min Ånd[b] skal ikke for altid strides med menneskene, for de er jo blot kød og blod. Jeg vil give dem 120 år.”[c]

Dengang „gudesønnerne” fik børn med „menneskedøtrene”, var der mægtige mænd på jorden, de berømte helte fra gamle dage.

Da Herren så, hvordan menneskenes ondskab voksede, så de hele dagen kun tænkte onde tanker, blev han ked af, at han havde skabt dem. Al den ondskab skar ham i hjertet. „Jeg vil fjerne de mennesker, jeg har skabt, fra jordens overflade,” sagde han. „Og jeg vil udrydde både de vilde og tamme dyr og alle fuglene, for jeg fortryder, at jeg skabte dem.” Men Herren var tilfreds med Noa.

Dette er Noas historie: Noa var dengang det eneste menneske på jorden, som Gud kunne acceptere. Han levede i et nært forhold til Gud. 10 Han havde tre sønner: Sem, Kam og Jafet.

11-12 Men ondskaben voksede ud over jorden. I Guds øjne blev verden mere og mere ond. Menneskene var onde og fordærvede i bund og grund.

13 Da sagde Gud til Noa: „Jeg har besluttet at udrydde menneskene, for de er skyld i, at verden er fuld af vold og ondskab. 14 Men du skal bygge en ark af gofertræ og tætne den med tjære både indvendigt og udvendigt. Du skal indrette den med mange rum. 15 Sådan her skal du bygge arken: Den skal være 150 meter[d] lang, 25 meter bred og 15 meter høj. 16 Du skal lave taget, så det ender en halv meter over arken,[e] og du skal lave en dør i siden på arken. Du skal indrette den med et nederste, mellemste og øverste dæk. 17 Jeg vil nemlig sende en stor oversvømmelse, som vil udrydde alt, hvad der lever på landjorden. Både dyr og mennesker skal dø. 18 Men jeg vil oprette en pagt[f] med dig. Du skal gå ind i arken sammen med din kone, dine sønner og deres koner. 19-20 I skal medbringe en han og en hun af alle de tamme og vilde dyr og alle fuglene, for at de kan overleve sammen med jer. 21 Og I skal tage mad med, så der er nok til både jer og dyrene.”

22 Noa begyndte med det samme at gøre, hvad Gud havde befalet ham.

Footnotes

  1. 6,2 Teksten er uklar. „Gudesønnerne” eller „Guds børn” kan betyde enten engle, fyrster eller mænd fra Sets slægt, som var dem, der tilbad Gud ifølge 4,26. „Menneskets døtre” kunne så være almindelige kvinder eller de kvinder, der hørte til den rent „menneskelige” Kains slægt, der levede borte fra Gud. Lemek af Kains slægt var den første, der tog sig flere koner, jf. 4,23. Fortolkningen med Sets og Kains efterkommere er den mest almindelige blandt kristne fortolkere, bortset fra den allertidligste og nyeste tid. Tidlig jødisk tradition formoder, at der er tale om engle, men det er i modstrid med, hvad Bibelen ellers fortæller om engles natur. Senere jødisk tradition foretrækker teorien om fyrstesønner. Ordet „guder” eller „Gud” (elohim) på hebraisk henviser visse andre steder i GT til dommere eller ledere i samfundet. Jf. Joh. 10,34, Sl. 82,6 og 138,1.
  2. 6,3 Eller: „ånd”, måske „ånde” eller „livsånde”.
  3. 6,3 Eller: „forblive i”. Hvad dette ord og verset som helhed betyder, er uklart. De 120 år kan enten være menneskets normale levetid fra nu af eller den periode, som menneskene fik til at angre deres onde levevis.
  4. 6,15 Eller: 300 alen. Den alen, der anvendes her, er enten den babyloniske alen på 50,3 cm, den egyptiske alen på 52,5 cm eller den gamle, „kongelige” hebraiske alen på syv håndsbredder, eller 51,8 cm. Senere blev en kortere alen almindelig. Den er på seks håndsbredder, eller 44,5 cm.
  5. 6,16 Betydningen er usikker. Sandsynligvis er der tale om en alens mellemrum mellem det øverste af arkens sider og taget, så der blev mulighed for lys og luft gennem en række vinduer eller åbninger, jf. 8,6.
  6. 6,18 Enhver pagt indeholder et løfte om velsignelse fra Gud samt et krav om lydighed fra menneskenes side. Hvis menneskene ikke overholder pagtens betingelser, bliver de straffet af Gud.