Add parallel Print Page Options

Men da han sad på Oliebjerget, kom hans Disciple til ham afsides og sagde: "Sig os, når skal dette ske? Og hvad er Tegnet på din Tilkommelse og Verdens Ende?" Og Jesus svarede og sagde til dem: "Ser til, at ingen forfører eder! Thi mange skulle på mit Navn komme og sige: Jeg er Kristus; og de skulle forføre mange. Men I skulle få at høre om Krige og Krigsrygter. Ser til, lader eder ikke forskrække; thi det må ske; men Enden er ikke endda. Thi Folk skal rejse sig mod Folk, og Rige mod Rige, og der skal være Hungersnød og Jordskælv her og der. Men alt dette er Veernes Begyndelse. Da skulle de overgive eder til Trængsel og slå eder ihjel, og I skulle hades af alle Folkeslagene for mit Navns Skyld. 10 Og da skulle mange forarges og forråde hverandre og hade hverandre. 11 Og mange falske Profeter skulle fremstå og forføre mange. 12 Og fordi Lovløsheden bliver mangfoldig, vil Kærligheden blive kold hos de fleste. 13 Men den, som holder ud indtil Enden, han skal frelses. 14 Og dette Rigets Evangelium skal prædikes i hele Verden til et Vidnesbyrd for alle Folkeslagene; og da skal Enden komme.

Read full chapter

Men de spurgte ham og sagde: "Mester! når skal dette da ske? og hvad er Tegnet på, når dette skal ske?" Men han sagde: "Ser til, at I ikke blive forførte; thi mange skulle på mit Navn komme og sige: Det er mig, og: Tiden er kommen nær. Går ikke efter dem! Men når I høre om Krige og Oprør, da forskrækkes ikke; thi dette må først ske, men Enden er der ikke straks." 10 Da sagde han til dem: "Folk skal rejse sig imod Folk, og Rige imod Rige. 11 Og store Jordskælv skal der være her og der og Hungersnød og Pest, og der skal ske frygtelige Ting og store Tegn fra Himmelen. 12 Men forud for alt dette skulle de lægge Hånd på eder og forfølge eder og overgive eder til Synagoger og Fængsler, og I skulle føres frem for Konger og Landshøvdinger for mit Navns Skyld. 13 Det skal falde ud for eder til Vidnesbyrd. 14 Lægger det da på Hjerte, at I ikke forud skulle overtænke, hvorledes I skulde forsvare eder. 15 Thi jeg, vil give eder Mund og Visdom, som alle eders Modstandere ikke skulle kunne modstå eller modsige. 16 Men I skulle endog forrådes af Forældre og Brødre og Frænder og Venner, og de skulle slå nogle af eder ihjel. 17 Og I skulle hades af alle for mit Navns Skyld. 18 Og ikke et Hår på eders Hoved skal gå tabt. 19 Ved eders Udholdenhed skulle I vinde eders Sjæle.

Read full chapter