Add parallel Print Page Options

39 Men jeg siger jer: Gengæld ikke ondt med ondt. Hvis nogen slår dig på den højre[a] kind, så vend den anden til. 40 Hvis nogen truer dig med en retssag for at få din inderkjortel, så lad ham få yderkjortlen med.[b] 41 Hvis nogen befaler dig at bære hans oppakning en kilometer, så gå to kilometer med ham. 42 Giv til dem, der beder om hjælp. Afvis ikke dem, der vil låne af dig.

43 I har hørt, at der blev sagt: ‚Du skal elske din næste og hade din fjende.’[c] 44 Men jeg siger jer: Elsk jeres fjender og bed for dem, der forfølger jer.[d] 45 Derved handler I som jeres himmelske Fars sande børn, for han lader sin sol skinne til gavn både for de onde og de gode, og han lader det regne både på dem, der gør hans vilje, og dem, der ikke gør. 46 Hvis I kun elsker dem, der elsker jer, hvad særligt godt skulle der være ved det? Det kan enhver synder jo gøre. 47 Hvis I kun hilser på dem, der hilser på jer, hvad særligt gør I så? Gør alle ikke det? 48 Nej, I bør have samme kærlighed, som jeres Far i Himlen har.[e]

Read full chapter

Footnotes

  1. 5,39 Et slag med bagsiden af hånden var en voldsom fornærmelse. At vende den venstre kind til kan betyde en anmodning om ligeværdighed. Formålet er at gøre den anden skamfuld.
  2. 5,40 Så står du uden tøj, og det ville gøre den anden skamfuld.
  3. 5,43 Se 3.Mos. 19,18, 5.Mos. 7,2, 2.Sam. 22,41, Sl. 139,22.
  4. 5,44 En del håndskrifter har følgende ord efter „Elsk jeres fjender” og før „forfølger”: „Velsign dem, der forbander jer. Gør godt imod dem, der hader jer. Bed for dem, der mishandler jer og…”. Ordene er sandsynligvis tilføjet senere fra Luk. 6,27-28.
  5. 5,48 Mere ordret står der: „I skal være fuldkomne, ligesom jeres Far i Himlen er fuldkommen.” Men det danske ord „fuldkommen” svarer ikke til det græske og underliggende hebraiske. Det henviser til, at et mål er blevet nået, at man har opnået modenhed, eller at man er helstøbt. Schindler oversætter det som „I [skal] lære at favne lige så vidt, som jeres Far i Himlen.” Det passer godt ind som den afsluttende replik i et afsnit, der handler om at vise samme grænseoverskridende kærlighed, som vores Far i Himlen gør. Se også parallelstedet i Luk. 6,36.