Den sidste tempeludrensning^(A)

¹² Jesus gik senere ind på tempelpladsen og begyndte at jage alle de handlende og deres kunder ud. Han væltede valutahandlernes^[a] borde og duesælgernes bænke og råbte til dem: ¹³ „Skriften siger, at ‚mit hus skal være et bønnens hus’,^[b] men I gør det til ‚et tilholdssted for røvere’.^[c]”

¹⁴ Blinde og lamme mennesker blev ført hen til ham på tempelpladsen, og han helbredte dem. ¹⁵ Men da ypperstepræsterne og de skriftlærde så de mange helbredelsesmirakler og hørte børnene løbe omkring og råbe: „Priset være Davids Søn!”, blev de rasende og sagde til Jesus: ¹⁶ „Hører du ikke, hvad børnene råber?”

„Jo, det har jeg hørt,” sagde han. „Men I har måske aldrig læst det sted i Skrifterne, hvor der står: ‚Du har fået småbørn til at lovprise din herlighed’?”^[d]

¹⁷ Så forlod han dem og gik ud af byen til Betania, hvor han overnattede.

Den sidste tempeludrensning^(A)

⁴⁵ Senere^[a] gik Jesus ind på tempelpladsen og begyndte at jage de handlende ud. ⁴⁶ Han råbte til dem: „Skriften siger: ‚Mit hus skal være et bønnens hus,’^[b] men I har gjort det til ‚et tilholdssted for røvere.’^[c]”

⁴⁷ Hver dag underviste Jesus i templet, men ypperstepræsterne, de skriftlærde og de øvrige jødiske ledere spekulerede på, hvordan de kunne få ham slået ihjel. ⁴⁸ Dog kunne de ikke finde nogen anledning til det, for folk stimlede sammen om ham og slugte hvert ord, han sagde.