Add parallel Print Page Options

Jesus udsender de 12 apostle(A)

10 Jesus kaldte nu 12 af sine disciple til sig og gav dem autoritet til at uddrive onde ånder og til at helbrede alle slags sygdomme og lidelser. Her er navnene på de 12 apostle: Simon, der senere fik navnet Peter; Andreas, der var bror til Simon; Jakob og Johannes, der var sønner af Zebedæus; Filip; Bartolomæus; Thomas; Mattæus, som var skatteopkræver; Jakob, søn af Alfæus; Taddæus; Simon Frihedskæmper[a] og Judas Iskariot, der senere forrådte Jesus.

Read full chapter

Footnotes

  1. 10,4 Denne Simon kaldes også Kananæeren fra et aramæisk ord, der betyder „den kampivrige, den revolutionære”. Han kaldes også Zelot efter det tilsvarende græske ord.

10 Og han kaldte sine tolv Disciple til sig og gav dem Magt over urene Ånder, til at uddrive dem og at helbrede enhver Sygdom og enhver Skrøbelighed. Og disse ere de tolv Apostles Navne: Først Simon, som kaldes Peter, og Andreas, hans Broder, og Jakob, Zebedæus's Søn, og Johannes, hans Broder, Filip og Bartholomæus, Thomas og Tolderen Matthæus, Jakob, Alfæus's Søn, og Lebbæus med Tilnavn Thaddæus, Simon Kananæeren og Judas Iskariot, han, som forrådte ham.

Read full chapter

Jesus udvælger de 12 apostle(A)

13 En dag gik Jesus op på en bakketop for at bede. Deredter kaldte han på de disciple, som han ønskede, og de kom til ham. 14 På den måde gjorde han 12 af sine disciple til apostle. De skulle stå i lære hos ham, så han senere kunne sende dem ud med fuldmagt til at forkynde det glædelige budskab 15 og til at uddrive onde ånder. 16 Her er navnene på de 12: Simon, som Jesus senere gav navnet Peter; 17 Jakob og Johannes, der var sønner af Zebedæus (de blev kaldt „Tordensønnerne”); 18 Andreas; Filip; Bartolomæus; Mattæus; Thomas; Jakob, søn af Alfæus; Taddæus; Simon Frihedskæmper[a] 19 og Judas Iskariot, der senere forrådte Jesus.

Read full chapter

Footnotes

  1. 3,18 Denne Simon kaldes også Kananæeren fra et aramæisk ord, der betyder „den kampivrige, den revolutionære”. Han kaldes også Zelot efter det tilsvarende græske ord.

13 Og han stiger op på Bjerget og hidkalder, hvem han selv vilde; og de gik hen til ham. 14 Og han beskikkede tolv, til at de skulde være hos ham, og til at han kunde udsende dem til at prædike 15 og at have Magt til at uddrive de onde Ånder. 16 Og han beskikkede de tolv, og han tillagde Simon Navnet Peter; 17 fremdeles Jakob, Zebedæus's Søn, og Johannes, Jakobs Broder, og han tillagde dem Navnet Boanerges, det er Tordensønner; 18 og Andreas og Filip og Bartholomæus og Matthæus og Thomas og Jakob, Alfæus's Søn, og Thaddæus og Simon Kananæeren 19 og Judas Iskariot, han, som forrådte ham.

Read full chapter